Problemer med Zyxel routere fra bl.a. Telenor og Fullrate

Disse routere er fejlbehæftede i deres såkaldte NAT del og især i deres implementering af "SIP Awarenes" hvilket ellers skulle hjælpe ifm. IP-telefoni.

I realiteten betyder det dog at der kan opstå en række problemer som:

  • Generel ustabilitet på IP-telefoni.
  • Lyd kun er envejs.
  • Ingen klartone og ikke mulighed for at modtage opkald: Routeren kan finde på at ødelægge "pakkerne" fra IP-telefon(adapteren) så den ikke kan registrere sig hvilket betyder at man ikke kan få klartone eller ringe.
  • I visse situationer forsvinder muligheden for at modtage opkald 15-60 min. efter man selv har foretaget et opkald.
  • Det kan være umuligt at tilslutte mere end en enkelt IP-Telefon(adapter).

Løsning

Du løser problemet ved via telnet kommandoen at forbinde dig til ZyXEL routeren og slå "SIP Awarenes/ALG"  fra.

Bemærk: Bruger du Windows Vista er telnet ikke aktiveret som standard. Klik på Start->Control Panel->Programmer->Slå windows funktioner til eller fra, sæt flueben i "Telnet-Klient" og klik på OK.

  1. I Windows: Klik på "Start" knappen på skærmen og vælg "Kør…"
  2. Indtast ”telnet 10.0.0.1 23023” (Telenor) eller "telnet 192.168.1.1" (Fullrate), og tryk Enter.
  3. Indtast dit Telenor/Fullrate kodeord, og tryk Enter.
  4. Hvis den skriver "ras>" e.l. og markøren blinker i kommandoprompten så gå til punkt 8.
  5. Indtast ”24” og tryk Enter
  6. Indtast ”8” og tryk Enter.
  7. Nu står der "ras>" e.l. og markøren blinker i kommandoprompten.
  8. Indtast “ip nat service sip active 0” og tryk Enter - ZyXEL'en bekræfter din ændring med "SIP ALG Disable".
  9. Indtast “exit” og tryk Enter
  10. Sluk Zyxel routeren og tænd den igen.

Opgrader evt. også din Zyxel router til nyeste firmware fra din internetudbyder og ikke fra Zyxel. Kontakt din internetudbyder for yderligere information.

Tips

  • "ip nat service sip active" viser status på "SIP Awarenes/ALG" i routeren.
  • "ip nat service sip active 1" slår "SIP Awarenes/ALG" til igen (frarådes!).

Bemærk

I sjældne tilfælde kan din Internetudbyder finde på, uden din viden, at opgradere firmwaren i din ZyXEL router hvor "SIP Awarenes/ALG" kan blive slået til igen og således kan give problemer. Løsning: Slå "SIP Awarenes/ALG"  fra igen som angivet ovenfor.

Ingen klartone (udstyr kan ikke registrere sig)

Dette skyldes typisk at din ip-telefon(adapter) ikke kan komme i kontakt med vores telefoniserver. Her finder et række oplysninger der kan hjælpe dig med at løse problemet. Læs mere


Manglende lyd eller dårlig lydkvalitet

Manglende lyd skyldes typisk spærringer i din firewall eller fejl i din bredbåndsrouter (Typisk for TDC Netopia samt ZyXel som bl.a. Telenor og Fullrate benytter). Dårlig lydkvalitet skyldes næsten altid en dårlig internetforbindelse. Læs mere


Opsætningsvejledninger

Hjælp til opsætning af telefoner, adaptere og software telefoner. Listen bliver løbende opdateret.  Læs mere