Kan ikke komme i kontakt med IP-telefoniudstyret

Generelt henvises til den relevante opsætningsvejledning. Her findes yderligere tips.

Adapter/telefon får ingen ip-adresse (NO-IP) eller adressen 0.0.0.0

Kontroller at telefonen/adapteren er tilsluttet din internetforbindelse før den tændes. Se også næste punkt.

Kan ikke "finde Grandstream telefonen/adapteren" efter at have indtastet dens ip-adresse

IP adressen oplyses på Grandstream adaptere uden punktummer og med foranstillede nuller som f.eks: 192168001013

  • Sæt et punktum efter hvert 3 ciffer så det bliver til 192.168.000.013
  • Fjern derefter foranstillede nuller så det bliver til 192.168.0.13
  • Denne adresse indtastes i internet explorers adresselinie hvorefter telefonens administrationsside skulle dukke op. Nogle gange er det nødvendigt at indtaste "http://" foran IP-adressen.

Kan ikke huske kodeordet

Se opsætningsvejledningen for standardkodeordet. Har du ændret det bliver du nødt til at nulstille dit udstyr (se opsætningsvejledningen) og indtaste opsætningen igen. Du behøver ikke at foretage en evt. firmwareopgradering igen idet den ikke slettes.

Opsætningsvejledninger

Hjælp til opsætning af telefoner, adaptere og software telefoner. Listen bliver løbende opdateret.  Læs mere