Ingen klartone (udstyr kan ikke registrere sig)

Dette skyldes typisk at din ip-telefon(adapter) ikke kan komme i kontakt med vores telefoniserver. Her finder et række oplysninger der kan hjælpe dig med at løse problemet.

  • Prøv at slukke og tænde for dit udstyr inkl. internetforbindelse. Sluk også din internetforbindelse selvom du kan komme på nettet!
  • Kontroller at du har internetforbindelse.  
  • Kontroller om vi har driftforstyrrelser under "Driftstatus" til højre.
  • Har du husket at aktivere dit abonnement via linket i velkomstmailen? Du kan se status på dit abon. under "mit redspot".
  • Har du sat telefonen i det rigtige telefonstik i en evt. adapter "Line 1/Phone 1" ?
  • Kontroller opsætningen af dit udstyr. Typiske fejl er:
    • Forstyrrende rester fra andre udbydere. Hvis du tidligere har benyttet dit udstyr ifm. en anden levereandør anbefaler vi at du nulstiller det inden du følger vores vejledning for at fjerne resterne.
    • Anførselstegn (") i vejledningen skal ikke indtastes.
    • Forkert kodeord. Det er kodeordet fra velkomstmailen der skal benyttes og ikke det der benyttes til "mit redspot".
    • Ekstra mellemrum før eller efter efter kodeordet eller sip serveren "voice.redspot.dk". Dette sker specielt når man kopierer værdierne ind.
    • "Display Name" må ikke indeholde et telefonnr. eller udelukkende tal. Angiv dit navn eller lad feltet være blankt.
    • På visse, specielt ældre, Sipura og Linksys adaptere skal "Restrict SourceIP" på "Line x", i modsætning til vejledningen, stå på "No".
  • Hvis din bredbåndsrouter har en "Stateful Packet Inspection (SPI) firewall" skal denne slåes fra.
  • Hvis din bredbåndsrouter har SIP ALG skal dette slåes fra. Se dog undtagelser nedenfor.

 

Problemer med Zyxel routere fra bl.a. Telenor og Fullrate

Disse routere er fejlbehæftede. For løsning se link til højre.

Problemer med Huawei 4G/LTE routere fra 3 m.fl

SIP ALG skal slåes til i Huawei routeren og der skal angives det portnummer der benyttes i IP-telefoniudstyret (5070 i Redspots vejledninger).

Hvis du benytter Cisco eller Linksys udstyr skal du på fanebladet "Line 1" sætte "Nat Mapping Enable" til "Yes" og "Nat Keep Alive" til "Yes".

Bemærk at det ikke er muligt at benytte line 2 eller flere IP-telefoner via disse routere. Det kommer dog an på en prøve og de skal benytte samme portnummer som angivet under SIP ALG hvis det skal have en chance for at virke.

Problemer med adapter/telefon ifm. Stofanet, YouSee og andre typer internet via kabel-TV.

Hvis du har internet via kabeltv kan der være begrænsninger på hvor mange samtidige computere/netværksenheder du kan have tilsluttet.

Løsning:

  • Tilslut en router, eller adapter med indbygget router, mellem kabelmodemet og dit udstyr. Modemet ser så kun routeren der tæller for en enhed. Du kan derefter tilslutte flere enheder til routeren. Du skal typisk kontake din udbyder så de kan registrere routerens MAC adresse før du har adgang til nettet.
  • Alternativt kan du kontakte dit kabeltv selskab for at få lov til at tilslutte flere enheder (typisk mod betaling). Nogle selskaber tillader flere enheder men man skal registrere enhedernes MAC adresser før de har adgang til nettet.

Benytter du Stofanet skal du også have "Always on" så du ikke behøver at logge på hver gang du skal på nettet eller benytte telefonen.

Counterpath X-Lite på rejse

Hvis man benytter Xten på rejse anbefales det at opgradere til Counterpath Bria eller Eye Beam idet den kan vælge portene dynamisk og der derfor er færre problemer når man kommer til et nyt sted.

Flere ip-telefoner bag samme router

De fleste ip-telefoner bruger som standard port 5060 ifm. SIP. Har du flere ip-telefoner (også softwaretelefoner) bag samme router skal de have forskellige SIP porte. Bemærk at Sipura med 2 linier bruger 2 porte (5060 og 5061).

Dette gælder også for mange mindre udbydere selvom du ikke selv har flere ip-telefoner tilsluttet. Disse udbydere inkluderer bl.a. Arrownet / A+. På grandstream kan man vælge "Use random SIP port" for at mindske problemet. Det kan være nødvendigt at få en fast IP-adresse hos din udbyder.

Driftstatus

Oversigt over driftsproblemer og planlagte driftsaktiviteter. Læs mere


Kom godt i gang med Redspot IP-telefoni

Følg denne korte vejledning og du vil være godt klædt på til at benytte Redspot IP-telefoni. Læs mere


Opsætningsvejledninger

Hjælp til opsætning af telefoner, adaptere og software telefoner. Listen bliver løbende opdateret.  Læs mere


Problemer med Zyxel routere fra bl.a. Telenor og Fullrate

Disse routere er fejlbehæftede i deres såkaldte NAT del og især i deres implementering af "SIP Awarenes" hvilket ellers skulle hjælpe ifm. IP-telefoni. Læs mere