Kom godt i gang med Redspot IP-telefoni

Følg denne korte vejledning og du vil være godt klædt på til at benytte Redspot IP-telefoni.

  1. Sæt din adapter/ip-telefon op iflg. vores opsætnings vejledninger (link i højre side).
  2. Aktiver dit abonnement via linket i velkomstmailen du har modtaget.
  3. Prøv at foretage et testopkald til et af vore testnumre f.eks. 808600 (flere nederst på siden).
  4. Har du problemer så læs først "Typiske problemer og løsninger" samt "Ofte stillede spørgsmål"

Har du bestilt et nyt nummer

Har du bestilt et nyt nummer vil du kunne ringe med det samme dog vil dit nr. blive skjult ved udgående opkald. I løbet af ca. 1 time efter du har modtaget din velkomstmail, vil dit nummer blive vist og det vil også være muligt at ringe til det.

Skal dit nummer flyttes

Skal dit nummer flyttes vil du kunne ringe med det samme. Man vil først kunne ringe til det når det er flyttet. Der findes dog en mulighed der kan benyttes i mellemtiden: Ring til 8870 7000 og indtast dit telefonnummer når du hører klartonen. Opkald koster alm. fastnettakst fra det tidspunkt du hører klartonen. Indtil dit nr. er flyttet vil det ikke kunne vises når du ringer op.

Sådan kalder du op

Du indtaster et almindeligt Dansk eller udenlandsk telefonnummer og vores servere prøver at stille opkaldet videre udfra følgende prioritering:

  1. Redspot kunde - gratis opkald over internet.
  2. Udlandsopkald via partnere i udlandet (internet til udlandet og derefter via det offentlige telefonnet)
  3. Det offentlige telefonnet i Danmark og derfra evt. videre til udlandet.

Udlandsopkald indledes med + eller 00 efterfulgt af landekoden og telefonnummeret.

Vis nr. , telefonsvarer, spærringer og optagelse i telefonbogen

Vis nr.

Som udgangspunkt vises dit nr. ved udgående opkald (se dog ovenfor). Ønsker du at ændre dette skal det rettes via mit redspot i menuen i toppen. Du kan også skifte indstilling fra opkald til opkald ved at taste *31* foran nummeret.

Telefonsvarer

DIn telefonsvarer er som udgangspunkt slået fra. Ønsker du at ændre dette skal det rettes via mit redspot i menuen i toppen. Når opkaldene hører din telefonsvarer høres en standard besked som desværre ikke kan rettes. Indtales en besked på din telefonsvarer sendes den til dig som en vedhæftet lydfil via email.

Spærringer

Via mit redspot i menuen i toppen kan du spærre for opkald til f.eks. udlandet eller danske mobiltelefoner.

Optagelse i telefonbogen

Som udgangspunkt optages dit nr. online på bl.a. De Gule Sider. Ønsker du at ændre dette skal det rettes via mit redspot i menuen i toppen.

Banke på, flere samtaler på samme linier herunder konferencekald

De fleste typer udstyr har som standard banke på aktiveret. IP-telefoniadaptere og mange ip-telefoner med vil med et bip gøre opkmærksom på at der er et ventende opkald. Skift mellem opkald foregår typisk via R-tasten. Se manualen til dit udstyr for yderligere oplysninger, herunder hvordan du foretager konferenceopkald.

Forvalgskoder til andre udbydere

Hvis den automatiske routning i punkt 2 ovenfor ikke finder vej, kan du direkte kalde kunder hos andre udbydere via følgende forvalg efterfulgt af telefonnummeret:

Udbyder Kald fra Redspot Kald fra udbyder til Redspot
CallUk 000 285  
Free World Dial 000 393  
GoIP 000 461  
GratisSip 000 483  ** 733
Iptel 000 477  
Musimi 000 687  000 733
Sipgate 000 777  
Sipphone 000 747  
Vonage 000 2431  

 

Testnumre

For at teste din telefon og forbindelse kan du benytte disse numre der er gratis at ringe til:

Nummer Type Placering
808 600 Ekko test (gentager det du siger)  Redspot, Danmark
808 610 Dato og tid  Redspot, Danmark

Nødopkald via 112

Nødopkald routes automatisk til den nærmeste ansvarlige alarmcentral ud fra den adresse du har oplyst ifm. med din bestilling. Du kan rette din adresse via mit redspot i menuen i toppen. Bemærk at nødopkald kun routes rigtigt i Danmark og således ikke hvis du befinder dig i udlandet.

Kontooplysninger, opkaldsspecifikationer og status på flytning af dit telefonnr.

Via mit redspot i menuen i toppen, har du adgang til dine kontooplysninger, status på flytning af telefonnr., dine services samt opkaldsspecifikationer.

Ofte stillede spørgsmål om IP-telefoni

Kan jeg bruge det udstyr jeg allerede har? Hvilket udstyr skal jeg ellers vælge? Hvor hurtigt kan mit nummer flyttes til Redspot? Er min internetforbindelse god nok? Få svar på disse og andre ofte stillede spørgsmål. Læs mere


Opsætningsvejledninger

Hjælp til opsætning af telefoner, adaptere og software telefoner. Listen bliver løbende opdateret.  Læs mere


Typiske problemer og løsninger

Problemer med opsætning og brug af din telefonforbindelse? Se typiske problemstillinger og løsninger på denne side. Læs mere