Forhold ifm. D-Link DWL-900AP+ modtager

Løsning på typiske problemer ifm. antenneforhold og opsætning.

Generelt

Bliver du bedt om at indtaste noget angives det i anførselstegn som f.eks. "cmd" der indtastes uden anførselstegnene. Tryk på en knap eller valg af et menupunkt markeres som [OK].

Vigtigt

Er modtageren leveret af redspot er den opsat og skal kun tilsluttes. Den medleverede software m.m. skal og må ikke bruges!

Det er muligt at nulstille modtagern ved at holde resetknappen inde. Dette medfører dog sletning af redspot opsætningen og du vil miste muligheden for at komme på nettet. Skulle du være kommet til at gøre det alligevel så se punktet "Reetablering af opsætning" nedenfor.

Dårlig eller langsom forbindelse

Skyldes typisk dårlige antenneforhold. Modtagerens antenne skal være placeret lodret og så tæt på vinduet mod vores sender som muligt (retning kan ses på din ordrestatusside).

Da det ikke direkte er muligt at se signalstyrken på udstyret kan følgende fremgangsmåde benyttes:

  1. Åben en dosprompt (på Win XP: Vælg [Start->Kør], indtast "cmd" og tryk OK)
  2. Indtast "ping -t 192.168.1.1" [Enter] - din maskine vil nu sende et signal til vores router placeret ved vores sender. Du skulle gerne få svar i mindst 95% af tilfældene. Er svarprocenten lavere er det typisk tegn på dårligt antennesignal.
  3. Flyt rundt på din modtager for at finde den bedste placering (flest svar)
  4. Er det ikke muligt at finde en tilfredsstillende placering kan problemet løses ved at udskifte den lille antenne med en større (retningsbestemte er absolut at foretrække). Eksempler på egnede indendørs antenner: D-Link DWL-R60AT, retningsbestemt, pris ca. 250-300,-, D-Link DWL-50AT, rundstrålende, pris ca. 100-200,-. Kontakt os venligst vedr. udendørsantenner.
  5. Afslut ping ved at trykke CTRL-C

Opgrader evt. til seneste firmware og opsætning som vist nedenfor.

Reetablering af opsætning/opdatering af firmware

Er modtageren leveret af redspot er den opsat og skal kun tilsluttes. Der er dog typisk en række fordele ved at opdatere til seneste firmware og opsætning.

Det har vist sig at der er en alvorlig fejl i firmware version 3.07b1 der har alvorlig negativ indflydelse på nettets drift. Den må derfor under ingen omstændigheder benyttes! Har du opgraderet til version 3.07b1 SKAL du indlæse nedenstående version 3.06 i stedet.

Gem følgende filer på din harddisk (højreklik og vælg "Gem som"):

Firmware version 3.06

http://www.redspot.info/athome/files/redspot@home_config_til_900AP+_(FW_3.06).bin

Fremgangsmåde:

  1. Skru antennen af DLINK'en
  2. Nulstil DLINK'en ved at holde resetknappen inde, med en spids genstand, i ca. 15 sek. mens DLINK'en er tændt.
  3. Vælg [Start->Kontrol Panel->Netværk og internetforbindelser->Netværk forbindelser], højreklik på [Lokal netværks forbindelse], vælg egenskaber og dobbeltklik på "TCP/IP"
  4. Ret din PC's IP-adresse til 192.168.0.100 med netmaske 255.255.255.0
  5. Indtast http://192.168.0.50 i din browser - du bliver nu bedt om brugernavn og kodeord.
  6. Indtast "admin" som brugernavn og intet kodeord.
  7. Vælg fanebladet [Tools] og [Firmware] i venstre side. Hvis firmware versionen er 3.06 gå til punkt 10.
  8. Tryk [browse] og vælg firmwarefilen du har gemt på din hardisk og tryk [Apply] og vent til continue vises (det tager typisk ca. 15 sek.).
  9. Fjern alle ledninger fra DLINK'en og tilslut dem igen efter ca. 30 sek.
  10. Vælg fanebladet [Tools] og [System] i venstre side
  11. Under "Load Settings From Local Hard Drive" angiver du opsætnigsfilen du har gemt på din harddisk og trykker [Load] og vent til continue vises (det tager typisk ca. 5 sek. Nogle gange vises continue ikke men indlæsningen er ok alligevel).
  12. DLINK'en genstarter med en ny IP-adresse og du mister forbindelsen til den. 
  13. Monter antennen igen.
  14. Vælg [Start->Kontrol Panel->Netværk og internetforbindelser->Netværk forbindelser], højreklik på [Lokal netværks forbindelse], vælg egenskaber og dobbeltklik på "TCP/IP"
  15. Ret din PC's IP-adresse til automatisk at hente en IP-adresse og DNS server (navneserver) via DHCP.